Børnefællesskaber/ Sammenfatning

Ud fra det jeg har læst og de artikler jeg har fundet, synes jeg generelt der er en negativ holdning, omkring børns brug af medierne. Jeg vil mene at mange forældre og andre, bliver påvirket af sådan en holdning og vil komme til at synes dårligt om medierne. Det at bruge medierne er for mig og se et skridt i vores udvikling. Vi skal derfor lære at brug det og bruge rigtigt. Som før sagt har jeg altid kunnet se de positive ved medierne og bruger det også rigtig meget selv. Hvis man som pædagog skal være med i tingene som de nu engang forandre sig er det vigtigt at forholde sig til medierne og se hvad det kan bruges til på en positiv måde. Det er efter min mening lettere at lære børnene om de ting der måske er farlige og uhensigtsmæssige hvis børnene ikke føler at internettet bliver et forbudt område fra de alle de voksendes sider, men at de faktisk kan få støtte og hjælp til det. Det er som pædagog derved vigtigt at kunne se det konstruktive og alle de muligheder der er i medierne. Derved også være åben omkring børns fællesskaber på internettet, da de har et socialt netværk der.

Hvem er de faste deltager i Mediepanikkerne?

Aviserne skriver om Arto, det er eksempelvis jyllandsposten, urban, BT og Ekstra bladet. Det er eksempelvis lærer der omtaler sig om sviner de har fået på Arto. Alle de artikler jeg har fundet er det kritikken mod Arto, der er snak op pga. ubehag der inde. Jeg sad og søgte længe, da der kom en artikel frem hvor der, er nogle børn som fortæller at de bruger det rigtig meget selvom de har nogle bekymringer om pædofile. De fortalte at de hvis de fik en ubehagelig besked enten bare slettede den eller skrev igen. Pigen i artiklen fortalte at hun godt er klar over man skal passe på og at man ikke bare skal mødes med en tilfældig og at man ikke bare giver sit nr. til alle. I medierne synes jeg de glemmer og fortælle gode historier, det havde jeg i hvert fald svært ved at finde. De skriver skræk historier som både de unge og deres forældre, bliver bange for. Det der er uenighed i er det, at børn faktisk for meget ud af at bruge de sociale rum, men samtidig mener mange det skader de unge, mere end det gavner. En anden vigtig diskussion er sikkerheden på Arto og hvornår politiet og alle de frivillige som sider og holder øje med Arto skal gribe ind. Selvom alt dette finder sted er der så meget sikkerhed på som muligt. Der er mange forskellige som deltager i mediepanikkerne, dem som lige har en mening om Arto af en eller anden grund.

Hvad siger medierne om Arto?

Min første søgning gav rigtig mange artikler om Arto. Jeg søgte mere specifikt og fandt 290 artikler, hvor det var direkte om Arto og ikke bare om nettet i sin helhed. Mange af artiklerne er omtaler de ting der sker på Arto som eksempelvis ældre mænd som krænker pigerne på Arto, men også vold som udspringer som følge af et eller andet der er foregået på Arto. Min søgning gav også mange artikler hvor der er beskrevet hvem og hvor mange unge som bruger netværk sider som Arto og hvor meget tid de unge bruger på Arto. I en artikel læste jeg at alle de beskeder de modtager alle steder stresser de unge, deri var der er også nogle gode råd til forældrene om at hjælpe barnet til at det ikke tager overhånd. Der er også mange der skriver om at lærere, er blevet svinet til derinde af forhenværende elever og det er lige netop sådan noget jeg mener, er meget ærgerligt, da det jo ikke er godt for noget. Jeg synes medierne for det meste omtaler Arto negativt hvilket sådan noget som misbrug af siden Arto er med til, da det tiltrækker flere at læsere end en positiv og god historie gør. Det giver medierne mere grund til at omtale Arto negativt, hvilket jeg mener, er det som springer frem når man søger, nemlig en negativ holdning.

Min mening om Arto.

Jeg kan se rigtig mange fordele ved Arto, da det er et møde sted for unge og det er et fælles og socialt forum for dem, der har de et netværk. Unge bruger Arto, som vi bruger face book et samlingssted hvor de har mange relationer. Problemet ligger i misbrugen at forummet. Da det altid er nemmere at såre nogen og gøre nogen ked af det. Det er det i det hele taget med medier som også mobilen, det kan bruges forkert til mobning og andre dumme tingm, da man ikke er face to face. Arto er i sig selv for mig at se ikke dårligt. Der skal holdes opsyn med de unge som bruger det og forældrene skal sætte sig ind i hvad det er og hvad det går ud på. De unge skal lære hvordan man bruger det rigtigt og hvordan man færdes sikkert inde i forummet, så de ikke deler ud af fortrolige oplysninger. For noget helt andet er de voksne som går der ind og udgiver sig for at være en at deres jævnaldrene, det er i mine øjne dissideret ulækkert, da de jo intet har at søge der, men her ligger problemet, da sådan nogle ting ikke kan ændres eller stoppes, der er altså ingen garanti for hvem man snakker med. Derfor er det et ansvar man tager som forældre, at være med hvis en ung skal mødes med en anden fra internettet. Hvis børn og unge lære at bruge internet rigtigt er jeg sikker på de kan bruge Arto til rigtig mange gode og sjove ting. Det er helt sikkert bedre at lære børn det end at forbyde dem at bruge det.

Mobiltelefonen. Hvordan vi reagere og modtager et opkald.

I dag når man modtager et opkaldt, har jeg fra egen erfaring, at man jo kan se på mobilen hvem der ringer og samtidig ved den som ringer ofte hvis der ringes til en mobil, hvem der tager den. Så når man tager den siger man enten, hej, eller ja eller noget lignende. Da jeg var barn lærte jeg at når jeg tog telefonen skulle jeg præsenterer mig selv ved fulde navn. Det var familiens telefon(fastnet), så det var ikke sikkert det var mig de ville snakke med og viste måske ikke hvem det var hvis der bare bliv sagt hej eller ja. Hvis der bliver ringet til min mobil og nr. er enten hemmeligt eller et nr. jeg ikke kender siger jeg mit navn, men kun mit fornavn.

Jeg var i fakta sidst dag, da damen, som stod i køen foran mig, hendes telefon ringede. Hun blev helt forvirret og fumlede rundt efter mobilen og kunne ikke finde den, efter den havde ringet i noget tid, tog hun ned i lommen, som hun havde ledt i før og tog telefonen op, kiggede på den, klappede den op og sagde: ”ja hej…” Ret sjov reaktion. :)

Referat af: 2 kapitler i mobile medier - mobile unge.

Referat af: ll. Mobiltelefonen, brugertyper og identitet.

I teksten bliver beskrevet 3 forskellige brugertyper næsten alle unge har en mobil. De 3 typer beskrives således:
· De praktiske – de unge som hovedsageligt bruger telefonen til praktisk brug, det vigtige er at mobilen virker og at den er robust og ikke at den er smart af udseende. Det er mange af de ældre (22-24 år) som går ind i den type da de bruger den til kontakt med omverdenen.
· Tekno brugerne – Denne kategori er unge hvor teknologien interessere dem. Om den har internet og mp3 afspiller er vigtigt.
· Mobile freaks – de har et ekstremt behov for at bruge mobilen. De er socialt afhængige af den, hvis ikke mobilen ikke er i nærheden, kan de få følelsen af tomhed og ensomhed.
Unge går også op i at deres telefon er personlig, deres valg af ringetone og billede er en vigtig ting, da det fortæller lidt om hvem du er. Man kan også lave sit eget cover, hvilket også viser kreativiteten.Da mobilen er mobil og de unge har brug for mobilitet derfor er den yderst brugbar for dem. Mobilen er et hjælpemiddel når man helet tiden er på farten og de skal kunne holde kontakten med netværket. Unge bruger mobilen til at sende en sms, også for nogle gange bare at fortælle at jeg er her endnu. Mobilen bruges til at føle sig som en del af fællesskabet selvom man er på farten. Unge kommer i kontakt med hinanden ved at sende en sms, det gør det også nemmere for piger at kontakte drengene og omvendt, det er lettere og sige nogle ting end det er face to face. Pigerne har gennem mobilen fået lov til at være tekniske uden at være nørdede. De unge unge (15-20) sender mange flere sms´er end de lidt ældre. Det passer bedst de unge at sende en sms, da de gerne vil bruge tiden, det tager før man for svar, modsat de lidt ældre hvor tingene skal gå lidt hurtigere.

Referat af: lll. Brugerdreven innovation – et spørgsmål om funktion.

Mobilerne skal laves og passe til brugeren ,så de ønsker at bruge den. Mobilen og computeren støtter op om hinandens svagheder og styrker. Når man sider ved computeren er det mere koncentreret end med mobilen hvor man let kan side og sende en sms mens man ser tv. Computeren kan alligevel bruge samtidig med andre ting som fx hvis man høre musik på den. Mobilen er et mobilt kommunikations middel. High presence media er samtale. Low presence media er sms´er. De funktioner mobilen har, skal være lige til, ikke for bøvlet og billige. De unge gider ikke spam på telefonen og gider ikke sende ligegyldige videresende beskeder videre. Pigerne bruger mobilen mere end drengene. De mest populære ting ved mobilen er i rækkefølge: sms, samtale, vækkeur, telefonbog, kalender, foto, billedbeskeder, spil, etc. Der er ikke mange unge der sender billeder, det er for dyrt. Det gælder om at lave ny ting som er brugbart for de unge og det ville være godt hvis alle indstillinger var på plads ved købet.

Referat af Cul8r*. Korte sms - tekstbeskeder skaber nærvær.

Mange bruger sms´erne i det daglige. Det er blevet en betydningsfuld kommunikationsform, fordi det er en let og lige til måde hvorpå man kan skabe følelsen af nærvær trods fravær. Selvom vi er på ferie kan vi komme i kontakt med dem derhjemme og føle deres nærvær. Det at sende en besked, bliver foretrukket, da det er dyrt at ringe fra udlandet. Sms´er, kan også sendes uafhængigt af sted og tid. Sms er godt, da det ikke kræver at modtagerne har tid lige med det samme, men responsen er alligevel hurtigere end ved en e-mail. 96 ud af 100 har et abonnement på en mobiltelefon, og hver af dem har sendt mindst 4 sms´er om dagen. Man bruger også sms´erne i det daglige om man enten er på job, i S-toget eller på den anden side af jorden. Så kan man sende en besked til dem, der får os til at føle os trygge og hjemme.

Referat af: Livet udenfor hjemmet.

Teksten handler om korrekt telefonering, der bliver fortalt at mennesker bruger mindre og mindre tid i hjemmet og har ikke det samme samvær i familien mere. Da mennesker er ude blandt hinanden er en god og høflig omgangs tone vigtigt. Telefonvanerne har ændret sig og flere og flere bruger telefonen i daglig dagen. Det er vigtigt at man bruger telefonen ordentligt og tager hensyn, til de andre som er til stede. Brug ikke telefoner under måltider, og koncentrer dig om gæsterne så telefonen ikke afbryder jeres samtale. Hvis du har gæster, gør telefonsamtalen kort. Man kan ikke igennem telefonen læse kropssprog og ansigtsudtryk, så vær venlig så der ikke opstår misforståelser. Man kan ikke være bekendt bare og hænge røret på og hvis der bliver ringet og vedkommende ikke er hjemme skal der tages i mod en besked skriftligt. Gør ikke samtalerne for lange da andre måske vil igennem og det er dumt hvis den så er optaget. Til sidst gives en forklaring på hvordan man uskyldigt, alligevel kan slippe af med personen i den anden ende af røret.

Referat af: Simultane dialoger

Unge bruger sms og mobiltelefoner til at fastholde fællesskaber, det giver dem mulighed for at være med i flere fællesskaber på en gang. Børn og unge kommunikere over telefonen og de kan kommunikere lige meget, hvor de er og hvem de er sammen med. I socialt samvær er man fysisk sammen og man opfatter telefonen forstyrrende. Dagene er præget af mange skift i sociale relationer og derfor bruger de unge mobilen til at fastholde de sociale kontakter og fællesskaber. Man kan derfor deltage i mange sociale rum på en gang. Deltage på en ferie med forældrene og samtidig vide hvad der sker hjemme ved vennerne. De unge bruger kommunikationsmedierne til mange ting og på samme tid, de sender sms´er, chatter, ser tv og laver lektier. De deltager i simultane dialoger på kryds og tværs. Det kræver meget koncentration og overblik at deltage i mange fællesskaber på samme tid. De kan selvfølgelig alligevel også deltage og koncentrere sig i en fysisk dialog. Det dur ikke at forbyde telefonerne i skoler da det ikke løser de egentlige problem. Det kan blive en udfordring for uddannelsessystemet da udviklingen stiller krav på vores syn på god undervisning.

Referat af: SMS´er ødelægger ikke sproget.

I artiklen ligger de meget vægt på at forskere ikke mener at sms og mail sprog ødelægger sproget. I sms sprog er alt tilladt og er en helt anden måde at skrive på hvor de væsentligste træk er rebusskrift (ordene bliver gjort mindre og skrives som lyde) regibemærkninger (fysiske reaktioner som *Griner*) forkortelser (FASAG, falder af stolen af grin) og smileyer.Ord og vendinger skifter betydning og det har de altid gjort, unge tager ordene og bruger dem som de vil. Vi tager også engelske ord til os, men det har ingen betydning da vi låner dem indtil vi selv finder et godt ord for det på dansk, fx ”Homepage – Hjemmeside”. Det danske sprog blev skrevet ned i 1100 og mange af ordene dengang ligner ikke dem vi har i dag. Det er mange steder på nettet, hvor man kan få hjælp til betydninger af ord og mange sider hvor man kan have det sjovt med det danske sprog.

Referat af kap 13, Mediekultur

Kapitlet vil give læseren et indblik i de holdninger pædagoger har til børns og unges mediebrug. I dag spiller medierne en væsentlig rolle. Næsten alle børn har adgang til medier og medierne er ikke mere kun en envejs kommunikation. Hver gang der kommer et nyt medie til opstår der en ”mediepanik” hvor voksne bekymre sig om det nu er godt for børnene. Voksne er bange for at børnene bliver skadet af diverse computerspil og giver spillene grunden for at en ung skyder og dræber sine skolekammerater, spillet får skylden så forældrene og samfundet ikke bærer ansvaret for barnets handlinger. Forældre og bedsteforældre synes det er flot at deres barn har computer og mobil kompetencer men synes samtidig det er spild af tid.
Kultur for børn er computerspil og websites for børn som er laver af voksne, kultur med børn er hvis pædagogen sammen med barnet arbejder med computere, og børns egen kultur kan være børneproducerede websites eller chatter og andre fællesskaber. De ting børn kan lære at film, (kultur for børn) kan børn bruge i deres egen kultur.
En af kvaliteterne ved internettet er at børn kan danne fællesskaber med andre børn, som voksne bør vi ikke overvåge børnene på nettet men give dem information om at færdes sikkert. Pædagogen skal have forståelse for hvad det er der gør et computerspil sjovt og forstå at det at spille computer er tidskrævende. Vigtigst er det at pædagogen sikre at børnene kreativt kan anvende computeren (Kultur med børn).
For at kunne vider give viden om internettets muligheder er det vigtigt selv og have erfaring som fx. ved at arbejde med forskellige ting så som webblogs, Flickr, Delicious og bloglines. Webblogs er en del af en hjemmeside hvor man kan oprette sin side som man kan administrere og hvor andre kan kommentere og se de ting der bliver lagt ud. Flickr er et fotoalbum på nettet hvor du kan lægge dine billeder ud og andre kan hente dem og se dem. Delicious er sociale bogmærker, det virker sådan at der kan gemme de sider du besøger, man kan se de andre som linker til det sted og derved se deres link og derved opstår der et fællesskab. Bloglines er en nyhedslæser som er en hjælper til at holde øje med hvad der sker på dine forskellige sider så man ikke skal trykke rundt forgæves. Der er ophavsret på de ting som ligger på nettet, man kan ikke bare bruge et billede hvis man synes, uden at få lov.