onsdag den 8. september 2010

Litteratur på slottet

Vi (Winnie, Joy og Dorte) valgte at sige ja tak til Rikkes tilbud om, at komme med som kuffert fortællere til litteraturfestivalen i Åbenrå. Det var der flere grunde til. For det første ville det være en god måde at få afprøvet teorien i praksis. Vi har i flere omgange haft om fortælling og højtlæsning i dkk. For det andet er det en god måde at videre udvikle vores egen pædagogiske praksis, gennem teori og refleksion. Og til slut, var det en oplagt mulighed for at kunne bruge det til vores eksamensopgave i dkk, da den skal indeholde en praktisk del.

Kopi af CIMG5693

Vi holdt et vejledningsmøde med Rikke, for at få afklaring omkring hvordan og hvorledes. Joy havde ikke lyst til at lave teater, men vi var så heldige, at hun gerne ville hjælpe med alt det praktiske mm. Så hun blev sat i gang med at dele præsentationer ud i samtlige daginstitutioner i Åbenrå. Vi var ligeledes ovre på slottet, for at få en fornemmelse af, hvad det var og hvordan rummet kunne bruges mest hensigtsmæssigt. Vi kom frem til, at stille podiet i det ene hjørne, da der på den ene store væg hænger et billede i meget skarpe farver. For at prøve at undgå at billedet virkede forstyrrende, er meningen at børnene skal sidde med ryggen til. Vi skal opføre kuffert fortællinger 2 gange 30 min. Første forestilling vælger vi at målgruppen skal være de store, 3- 6 årige. Den anden forestilling vælger vi de små, 1- 3 år. Dog er det ikke forbudt at se begge forestillinger. I denne forbindelse vælger vi at fortælle ”Suppe på et søm” for de store børn. Hvorefter vi vil bede børnene om hjælp, til at lave suppe på et søm. Vores forventning er, at et barn af gangen kommer op, og putter ingrediensen i gryden. Vores tvivl er, om vi kan få børnene til at deltage, da de ikke kender os. Sker dette, prøver vi at trække på forældrene, er dette ikke muligt, putter Dorte dem i. Meningen med denne aktivitet er, at børnene er deltagere i processen og derved leger med i historien. Gennem denne proces, får børnene sat mere handling og betydning(Det impressive sprog) på ordene.
For de mindste vælger vi, at fortælle to historier. Den første er ”guleroden”. Vores valg af denne historie er, at det er en remse eventyr med mange gentagelser, derfor er den god til små børn og deres sprogtilegnelse. Vi vil have en stor skål med gulerødder stående på podiet. Dette vælger vi at gøre, for at børnene bedre kan forholde sig til begrebet gulerod og fordi vi synes det kunne være sjovt. Den anden historie vi vil fortælle er ”De tre bukkebruse”. Den vælger vi, fordi den er genkendelig, dvs. de fleste børn kender den. Vi overvejer om vi skal udføre kuffert fortællingerne sammen, dvs. en af os læser op og den anden styrer figurerne. Men dette går vi væk fra igen efter at have reflekteret over fordele og ulemper. Vi mener det kan ødelægge historien, da det er svært at koordinere det så det bliver en hel historie. Desuden mener vi, det kan være med til at fjerne fokus fra selve bordteatret og virke forstyrrende, at to mand er i gang.

Kopi af CIMG5691'

Kopi af CIMG5692

Vores overvejelser i forbindelse med bordteateret som fortælling er, om vi vil lægge vægt på den æstetiske del eller den sproglige del. Vi er kommet frem til, at i denne sammenhæng, vil vi lægge vægt på det æstetiske. Det udelukker dog ikke den sproglige del, da børnene får hørt en fortælling og derved kobler ord og handlinger sammen. Vores valg af at fokusere på det æstetiske, da vores hensigt er at give børnene en god oplevelse. Med tanke på det, mørklægger vi rummet, laver en sort baggrund af stof, der er sat op på et stativ. I vindueskarmen vil vi sat stearinlys. Foran os, står et podie med en sort dug på. Ved hver side står to stearinlys på gulvstager. Bag os vil vi sætte spot op, der lyser ned på podiet, for at børnene bedre kan se, det vi laver. Vi vil ligeledes have stille musik når børnene kommer ind og skal sætte sig på puderne på gulvet, for at skabe ro, hygge og god stemning. Vores ønske med dette er, at skabe motivation der kan være med til at fastholde børnenes interesse.

Efter at Winnie har fortalt om vores kommende forestilling på slottet på sit arbejde i en SFO, vil de meget gerne have os derud og opføre forestillingerne for 0 klasserne. Det har vi sagt ja tak til af flere grunde. For det første, mener vi ikke vi kan prøve det af for mange gange. For det andet, giver det os mulighed for at reflektere og evt. ændre noget. Og for det tredje, mener vi det kunne være spændende at se, om der er en forskel fra børn vi(Winnie) kender og til fremmede børn.

På slottet

Vi startede dagen med at koordinere med Rikke på seminaret. Derefter øvede vi kuffertfortællingerne for hinanden nogle gange. Derefter gik vi over på slottet, for at se om det andet hold var kommet godt i gang. Desværre forholdt det sig sådan, at der slet ikke var kommet nogen børn endnu. Så de blev nødsaget til at rykke deres forestillinger 15 min. Så blev vi da heldigvis nervøse. Vi blev enige om, at hvis det gik så galt der kun kom et barn, ville vi stadig gennemføre det. Cirka en halv time før vi skulle på, begyndte vi at stille op. Da tiden nærmede sig, strømmede det til med både børn og deres forældre(Joy talte 17 børn). Rummet blev næsten fyldt op og vores hensigt med mørklægning, stearinlys og stille musik, fik den ønskede effekt. Både børn og voksne ”faldt” til ro og virkede afslappet og nysgerrig. Dorte startede med at byde velkommen, fortalte lidt om hvad der skulle ske og spurgte om det var ok at tage billeder. Hvilket alle gav deres samtykke til. Winnie startede ud med at opføre ”suppe på et søm”. Efterfølgende bad hun børnene om hjælp, til at putte ingredienserne i en stor gryde. Vores frygt blev hurtigt aflivet, da alle børn, store som små, overraskende strømmede til og ville hjælpe(Fed fornemmelse). Dorte afslutter forestillingen med at sige tak for i dag og om lidt er der en forestilling for de mindste.

Kopi af CIMG5694

CIMG5700

CIMG5706

Forestilling to startede med at Dorte bød velkommen, fortalte lidt om hvad der skulle ske og spurgte om det var ok at tage billeder. Hvilket alle gav deres samtykke til. Winnie startede med at opføre ”guleroden”. Bagefter opførte Dorte ”De tre bukkebruse”. Alle børn lyttede interesseret og var stille. Desværre var der denne gang ikke så mange(Joy talte 7 børn). Winnie afsluttede vores forestilling. Efterfølgende kom nogle af forældrene op, og fortalte at de ikke troede der foregik noget for børn, før de havde set vores præsentation i børnenes institution(Forældre præsentationen havde den ønskede virkning).

CIMG5711

CIMG5713

Refleksion/evaluering.

Vi havde en rigtig god oplevelse på slottet. Det var virkelig overraskende og meget positivt, at deltage. Det var både sjovt, udfordrende og lærerigt. Vores hensigt med at give børnene en æstetisk oplevelse virkede. Dette kan vi konkludere ud fra, at børnene, var nysgerrige fra de kom ind af døren og under forestillingerne var der ro og de sad med åben mund og polypper. Overraskelsen ved at de alle, store som små, ville deltage i at koge suppe på et søm. Ud fra det, kan vi konkludere at børnene følte sig trygge og godt tilpas, ellers mener vi ikke at så mange ville komme op til to fremmede.

Efterfølgende evaluerede vi med Rikke. Vi blev enige om, at det var gået over alt forventning. Det vi skal arbejde med begge to til vores kommende forestilling i Tandslet er, at holde kunstpauser og fortælle langsommere, hvilket vi begge to godt selv kan se. Det er rigtig svært når vi begge er nervøse, men øvelse gør mester. Derfor er det rigtig godt at vi har endnu et forsøg, hvor vi kan være opmærksomme på det. Nu glæder vi os til at prøve igen.

CIMG5716

fredag den 18. juni 2010

onsdag den 16. juni 2010

Opgave 5b, Pacman i movie maker

http://www.youtube.com/watch?v=rJ4qXRoM-88

Her er linket til min opgave 5b, i Movie maker, jeg kunne ikke finde ud af at ligge den direkte ind på bloggen. :) Måske nogen der kan hjælpe??

Animatonen i movie maker, er en "tro" kopi af spillet Pacman.
Animationen består af 32 billeder.
Jeg startede med at tegne en labyrint på et stykke pap, hvorefter jeg klippede "oste", spøgelser og Pacman ud i forskellige farver. Jeg flyttede rundt på figurene og tog derefter nye billeder. Det var svært at holde det hele i ro, men er meget tilfreds med resultatet.

tirsdag den 25. maj 2010

Opgave 3 Mine dyr på ferie.




Postkort fra min hund Speedy.

Hey Denmark...
Jeg er kommet til Prag, det er bar´ for fedt.
Jeg bor på et luksus hotel, hvor de bare laver mad efter min smag.
Det manglede også bare da rejsen ikke var helt billig. :)
Jeg har været ude og se lys og vand fontane i dag, dette kan ses på kortet.
Mine poter og ryg er ved at være trætte efter alle de oplevelser, så jeg glæder mig til at komme hjem og blive forkælet og maseret.
See you later.
Knuzz Speedy.

Opgave 3 Mine dyr på ferie.

Postkort fra min hund Djengo
Jeg er landet på øen Rodos. Flyveturen var ikke særlig sjov for en hund som mig.
Her på Rodos er det dejligt vejr. Her på kortet er jeg ved en udkigspost hvor man kan se ud over lindos by. Jeg har været nede i lindos for at shoppe, og måske har jeg en lille souvenir med hjem til jer i Danmark.
Håber i har det godt, vi ses snart..
Kram fra Djengo. :)

Opgave 3 Mine dyr på ferie.

Postkort fra min kat Tikka.
Så er jeg kommet til storbyen, Puha der er meget trafik. Jeg var nær ved at blive kørt over i dag.. :(
Jeg har langt om længe fundet den vandpibebar som jeg har fortalt jer om. Det er den der ses på kortet.
Vi kunne ryge vandpibe derinde en dag, hvis i kommer over og besøger mig.
Kærlig hilsen Tikka

Opgave 3 Mine dyr på ferie.

Postkort fra min kat Musli.
Hej derhjemme.
Jeg ligger på stranden og daser, og nyder det gode vejr. Jeg har oplevet rigtig mange ting og nu er jeg rigtig træt, så det er skønt med sol og palmer.
Håber i alle har det godt i danmark, glæder mig til at komme hjem igen, da det er meget varmt for en tyk kat som mig.
Mange hilsner fra Musli.

fredag den 21. maj 2010

Effekter på billeder


Sådan ser det rigtige billede ud :) Neden for har jeg leget med effekter på billedet og er kommet frem til følgende resultater.






onsdag den 19. maj 2010

Kontrast i paintnet


Her har jeg leget lidt med kontrasten og farver på et billede. :)

Min første collage





De 3 billeder oven over har jeg brugt ti min collage, samt en blå baggrund og noget skrift.



Her er min øvelse 1 i Paint net...
Jeg er ikke så kreativ og det var lidt svært, men meget sjovt.. :)

tirsdag den 4. maj 2010

lørdag den 10. april 2010

onsdag den 25. marts 2009

Børnefællesskaber/ Sammenfatning

Ud fra det jeg har læst og de artikler jeg har fundet, synes jeg generelt der er en negativ holdning, omkring børns brug af medierne. Jeg vil mene at mange forældre og andre, bliver påvirket af sådan en holdning og vil komme til at synes dårligt om medierne. Det at bruge medierne er for mig og se et skridt i vores udvikling. Vi skal derfor lære at brug det og bruge rigtigt. Som før sagt har jeg altid kunnet se de positive ved medierne og bruger det også rigtig meget selv. Hvis man som pædagog skal være med i tingene som de nu engang forandre sig er det vigtigt at forholde sig til medierne og se hvad det kan bruges til på en positiv måde. Det er efter min mening lettere at lære børnene om de ting der måske er farlige og uhensigtsmæssige hvis børnene ikke føler at internettet bliver et forbudt område fra de alle de voksendes sider, men at de faktisk kan få støtte og hjælp til det. Det er som pædagog derved vigtigt at kunne se det konstruktive og alle de muligheder der er i medierne. Derved også være åben omkring børns fællesskaber på internettet, da de har et socialt netværk der.

tirsdag den 17. marts 2009

Hvem er de faste deltager i Mediepanikkerne?

Aviserne skriver om Arto, det er eksempelvis jyllandsposten, urban, BT og Ekstra bladet. Det er eksempelvis lærer der omtaler sig om sviner de har fået på Arto. Alle de artikler jeg har fundet er det kritikken mod Arto, der er snak op pga. ubehag der inde. Jeg sad og søgte længe, da der kom en artikel frem hvor der, er nogle børn som fortæller at de bruger det rigtig meget selvom de har nogle bekymringer om pædofile. De fortalte at de hvis de fik en ubehagelig besked enten bare slettede den eller skrev igen. Pigen i artiklen fortalte at hun godt er klar over man skal passe på og at man ikke bare skal mødes med en tilfældig og at man ikke bare giver sit nr. til alle. I medierne synes jeg de glemmer og fortælle gode historier, det havde jeg i hvert fald svært ved at finde. De skriver skræk historier som både de unge og deres forældre, bliver bange for. Det der er uenighed i er det, at børn faktisk for meget ud af at bruge de sociale rum, men samtidig mener mange det skader de unge, mere end det gavner. En anden vigtig diskussion er sikkerheden på Arto og hvornår politiet og alle de frivillige som sider og holder øje med Arto skal gribe ind. Selvom alt dette finder sted er der så meget sikkerhed på som muligt. Der er mange forskellige som deltager i mediepanikkerne, dem som lige har en mening om Arto af en eller anden grund.

Hvad siger medierne om Arto?

Min første søgning gav rigtig mange artikler om Arto. Jeg søgte mere specifikt og fandt 290 artikler, hvor det var direkte om Arto og ikke bare om nettet i sin helhed. Mange af artiklerne er omtaler de ting der sker på Arto som eksempelvis ældre mænd som krænker pigerne på Arto, men også vold som udspringer som følge af et eller andet der er foregået på Arto. Min søgning gav også mange artikler hvor der er beskrevet hvem og hvor mange unge som bruger netværk sider som Arto og hvor meget tid de unge bruger på Arto. I en artikel læste jeg at alle de beskeder de modtager alle steder stresser de unge, deri var der er også nogle gode råd til forældrene om at hjælpe barnet til at det ikke tager overhånd. Der er også mange der skriver om at lærere, er blevet svinet til derinde af forhenværende elever og det er lige netop sådan noget jeg mener, er meget ærgerligt, da det jo ikke er godt for noget. Jeg synes medierne for det meste omtaler Arto negativt hvilket sådan noget som misbrug af siden Arto er med til, da det tiltrækker flere at læsere end en positiv og god historie gør. Det giver medierne mere grund til at omtale Arto negativt, hvilket jeg mener, er det som springer frem når man søger, nemlig en negativ holdning.

lørdag den 14. marts 2009

Min mening om Arto.

Jeg kan se rigtig mange fordele ved Arto, da det er et møde sted for unge og det er et fælles og socialt forum for dem, der har de et netværk. Unge bruger Arto, som vi bruger face book et samlingssted hvor de har mange relationer. Problemet ligger i misbrugen at forummet. Da det altid er nemmere at såre nogen og gøre nogen ked af det. Det er det i det hele taget med medier som også mobilen, det kan bruges forkert til mobning og andre dumme tingm, da man ikke er face to face. Arto er i sig selv for mig at se ikke dårligt. Der skal holdes opsyn med de unge som bruger det og forældrene skal sætte sig ind i hvad det er og hvad det går ud på. De unge skal lære hvordan man bruger det rigtigt og hvordan man færdes sikkert inde i forummet, så de ikke deler ud af fortrolige oplysninger. For noget helt andet er de voksne som går der ind og udgiver sig for at være en at deres jævnaldrene, det er i mine øjne dissideret ulækkert, da de jo intet har at søge der, men her ligger problemet, da sådan nogle ting ikke kan ændres eller stoppes, der er altså ingen garanti for hvem man snakker med. Derfor er det et ansvar man tager som forældre, at være med hvis en ung skal mødes med en anden fra internettet. Hvis børn og unge lære at bruge internet rigtigt er jeg sikker på de kan bruge Arto til rigtig mange gode og sjove ting. Det er helt sikkert bedre at lære børn det end at forbyde dem at bruge det.

onsdag den 11. marts 2009

Mobiltelefonen. Hvordan vi reagere og modtager et opkald.

I dag når man modtager et opkaldt, har jeg fra egen erfaring, at man jo kan se på mobilen hvem der ringer og samtidig ved den som ringer ofte hvis der ringes til en mobil, hvem der tager den. Så når man tager den siger man enten, hej, eller ja eller noget lignende. Da jeg var barn lærte jeg at når jeg tog telefonen skulle jeg præsenterer mig selv ved fulde navn. Det var familiens telefon(fastnet), så det var ikke sikkert det var mig de ville snakke med og viste måske ikke hvem det var hvis der bare bliv sagt hej eller ja. Hvis der bliver ringet til min mobil og nr. er enten hemmeligt eller et nr. jeg ikke kender siger jeg mit navn, men kun mit fornavn.

Jeg var i fakta sidst dag, da damen, som stod i køen foran mig, hendes telefon ringede. Hun blev helt forvirret og fumlede rundt efter mobilen og kunne ikke finde den, efter den havde ringet i noget tid, tog hun ned i lommen, som hun havde ledt i før og tog telefonen op, kiggede på den, klappede den op og sagde: ”ja hej…” Ret sjov reaktion. :)

mandag den 9. marts 2009

Referat af: 2 kapitler i mobile medier - mobile unge.

Referat af: ll. Mobiltelefonen, brugertyper og identitet.

I teksten bliver beskrevet 3 forskellige brugertyper næsten alle unge har en mobil. De 3 typer beskrives således:
· De praktiske – de unge som hovedsageligt bruger telefonen til praktisk brug, det vigtige er at mobilen virker og at den er robust og ikke at den er smart af udseende. Det er mange af de ældre (22-24 år) som går ind i den type da de bruger den til kontakt med omverdenen.
· Tekno brugerne – Denne kategori er unge hvor teknologien interessere dem. Om den har internet og mp3 afspiller er vigtigt.
· Mobile freaks – de har et ekstremt behov for at bruge mobilen. De er socialt afhængige af den, hvis ikke mobilen ikke er i nærheden, kan de få følelsen af tomhed og ensomhed.
Unge går også op i at deres telefon er personlig, deres valg af ringetone og billede er en vigtig ting, da det fortæller lidt om hvem du er. Man kan også lave sit eget cover, hvilket også viser kreativiteten.Da mobilen er mobil og de unge har brug for mobilitet derfor er den yderst brugbar for dem. Mobilen er et hjælpemiddel når man helet tiden er på farten og de skal kunne holde kontakten med netværket. Unge bruger mobilen til at sende en sms, også for nogle gange bare at fortælle at jeg er her endnu. Mobilen bruges til at føle sig som en del af fællesskabet selvom man er på farten. Unge kommer i kontakt med hinanden ved at sende en sms, det gør det også nemmere for piger at kontakte drengene og omvendt, det er lettere og sige nogle ting end det er face to face. Pigerne har gennem mobilen fået lov til at være tekniske uden at være nørdede. De unge unge (15-20) sender mange flere sms´er end de lidt ældre. Det passer bedst de unge at sende en sms, da de gerne vil bruge tiden, det tager før man for svar, modsat de lidt ældre hvor tingene skal gå lidt hurtigere.

Referat af: lll. Brugerdreven innovation – et spørgsmål om funktion.

Mobilerne skal laves og passe til brugeren ,så de ønsker at bruge den. Mobilen og computeren støtter op om hinandens svagheder og styrker. Når man sider ved computeren er det mere koncentreret end med mobilen hvor man let kan side og sende en sms mens man ser tv. Computeren kan alligevel bruge samtidig med andre ting som fx hvis man høre musik på den. Mobilen er et mobilt kommunikations middel. High presence media er samtale. Low presence media er sms´er. De funktioner mobilen har, skal være lige til, ikke for bøvlet og billige. De unge gider ikke spam på telefonen og gider ikke sende ligegyldige videresende beskeder videre. Pigerne bruger mobilen mere end drengene. De mest populære ting ved mobilen er i rækkefølge: sms, samtale, vækkeur, telefonbog, kalender, foto, billedbeskeder, spil, etc. Der er ikke mange unge der sender billeder, det er for dyrt. Det gælder om at lave ny ting som er brugbart for de unge og det ville være godt hvis alle indstillinger var på plads ved købet.